Hos mormor, Inge Habekost på Nørregade, er der saftevand og småkager på bordet, når børnebørnene, Karla (til venstre) og Augusta, er på besøg.
”Det er så lille og fint og spændende med så mange fine ting fra gamle dage,” skrev hun til borgmesteren – og efter flere ugers venten kom der et svar fra Jesper Frost Rasmussen
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
INITIATIV – Sammen med sin lillesøster, Karla på fem år, har ni-årige Augusta Habekost Oldenborg fra Bramming ofte besøgt byens lille egnsmuseum på Pederstræde. Pigernes mormor, Inge Habekost, har været en velvillig rundviser og fortæller – og ikke mindst har adelsmanden Kaj Lykkes kranium tiltrukket sig pigernes gysende interesse – men en dag var døren til det lille museum låst…
”Augusta ville vide, hvorfor der var lukket. Hun spurgte også om, hvad der så var blevet af alle de fine ting og om, hvem der bestemmer den slags”, fortæller Inge Habekost, der selv er lokalhistorisk interesseret og faktisk tredje generation i huset på Nørregade.
”Hun spurgte om en hel masse. Jeg svarede naturligvis så godt jeg kunne, og fik vist også nævnt, at det ofte er politikerne, der træffer beslutningerne.”
Det var det, i hvert fald indtil næste dag, hvor Augusta havde sovet på sagen. Igen var hun på besøg hos mormor, da et medlem af familien spurgte hende om, hvad hun skulle lave den dag.
”Jeg skal skrive til borgmesteren”, svarede hun, resolut og afklaret. Mormor havde jo selv sagt, at det er politikerne, der bestemmer. Som sagt, så gjort. Papir og blyant blev fundet frem og Augusta skrev:
”Kære borgmester Jesper Frost Rasmussen. Jeg vil gerne beholde Bramming Museum. Det er så lille og fint og spændende. Der er så mange fine ting fra gamle dage.”
Hun sluttede høfligt af med navn og adresse, hvorefter brevet blev puttet i en kuvert og så gik turen ellers til den nærmeste postkasse. Mormor betalte frimærket.
”Så gik der laaang tid,” fortæller Augusta, der i øvrigt går i 2. klasse på Nordre Skole. I sin fritid dyrker hun gymnastik og går til håndbold, ligesom hun spiller trækbasun – og her har hun lært en lille ’finte’, hun gerne deler med andre.
”Man skal trække luft ind i mundvigene, og så skal man bare blæse helt lige ud alt det man kan…” afslører hun.
”Faktisk troede jeg slet ikke, borgmesteren ville svare, men så en dag var der alligevel et brev fra ham,” fortsætter Augusta.
Heri takker Jesper Frost Ramussen for det fine brev, og erklærer sig enig i, at det er trist, at museet er lukket. Han tilføjer dog, at han ikke har været med til at træffe beslutningen, ”… men jeg ved, at der arbejdes på at finde gode løsninger, der kan komme Bramming til gavn”.
”Jeg synes, det er rigtig flot, at du har taget dig tid til at skrive til mig. Tusind tak for det!,” slutter borgmesteren med et udråbstegn.
”Så han har slet ikke været med til at bestemme det, men måske åbner museet alligevel igen en dag,” lyder det fortrøstningsfuldt fra Augusta, der håber, at hun snart skal gense herremandens kranium.
Indtil videre har hun fået lamineret borgmesterens brev, og skulle han dukke op, når og hvis museet en dag åbner igen, vil Augusta meget gerne møde ham.
Tekst og foto: Jens Bytoft
Hos mormor, Inge Habekost på Nørregade, er der saftevand og småkager på bordet, når børnebørnene, Karla (til venstre) og Augusta, er på besøg.
Efter flere ugers utålmodig ventetid var Augusta tæt på at give op, men en dag lå brevet fra borgmesteren i postkassen.
