Dyrskuepladsen lå mellem Nørregade, Skolegade og Sct. Knuds Allé. Fotografen har stået nogenlunde der, hvor Sct. Knuds Allé 3 er nu. Det vides ikke hvad ’olieborestativet’ yderst til højre er brugt til. En talerstol er rejst midt i billedet. Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv.
Byen og Hotel Kikkenborg var allerede dengang et samlingspunkt for studehandel. Byens første dyrskue fandt sted den 26. juni 1896 – det sidste i 1974
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
TILBAGEBLIK – I slutningen af 1800-tallet begynder Bramming at vokse sig stor, og får dermed indflydelse på egnen omkring byen. Dengang var der i Ålbæk store årlige heste- og kvægmarkeder. Ålbæk Møllemarked ved vadestedet i Ålbæk, hvor studevejen fra nord passerede Sneum Å på vej mod de nordtyske markeder, var i slutningen af 1800-tallet et ret stort marked.
Biler var dengang et særsyn og transport en omstændelig affære. Derfor ønskede især handelsmændene få markederne flyttet til Bramming. Her havde man jo nu jernbanen – og Studevejen/Drivvejen havde jo gennem tiderne gjort Bramming og Hotel Kikkenborg til et samlingspunkt for studedrivning.
Ved Kikkenborg og Mulvad samledes den østlige drivvej, over Grimstrup, fra Forum til Kikkenborg/Mulvad, og den vestlige, over Andrup og Sneum, fra Forum til Kikkenborg/Mulvad sig. Stude ved Kikkenborg var altså ikke et særsyn.
Der var modstand mod at flytte markederne, men da man i Bramming fik sine dyrskuer var en udvikling sat i gang, og den kunne ikke stoppes.
Infrastrukturmæssigt hav-de Bramming en stor fordel med banens fremkomst.
Fra begyndelsen af 1900-tallet foregik markederne tæt ved Kikkenborg i Bramming og markederne i Ålbæk forsvandt.
Hestemarkeder
I begyndelsen af 1960’erne genopstod hestemarkederne dog, da kroejeren i samarbejde med kræfter i Varde, oprettede en hestesalgsudstilling. Det var dog ikke i Ålbæk, markedet genopstod, men ved knudepunktet Korskroen. Korskro Hestemarked var dermed en realitet.
I 1970’erne kom kræmmere og tivoli til, og markedet voksede markant. Bramming var blevet fast dyrskueby, indtil skuerne blev indstillet i 1954, fordi markeds- og dyrskuepladsen nord for Kikkenborg blev inddraget til det kommende rådhusbyggeri.
Efter at sognerådet i 1964 havde anlagt en ny dyrskueplads i den vestlige bydel, blev der igen holdt dyrskuer i byen. Som medvirkende ved de festlige indslag ved skuerne deltog i mange år både Handelsstands- og Håndværkerforeningen samt Borgerforeningen. Skuerne blev derfor et samlingspunkt for både land og by, og besøgstallet lå som regel på mellem fire- og fem tusinde gæster. Dyrskuefrokosterne og de faglige udstillinger foregik i den nærliggende auktionshal. Da den blev solgt i 1984, blev skuerne indstillet.
Der var faldende tilslutning til skuerne. I 1983 var der 147 tilmeldte dyr til skuet. Dette var det laveste antal i en årrække – og året efter var det så slut.
I år er det 150 år siden jernbanen kom til Bramming. Byen eksisterede skam allerede på det tidspunkt, men mest som sådan lidt spredt bebyggelse. Med banen kom der gang i udviklingen – og derfor er banen også på en måde byens fødselsattest. I samarbejde med Bramming Byhistoriske Arkiv bringer vi i den kommende måneder en række historiske artikler, der fortæller om nogle af højdepunkterne i byens historie.
Tekst: John Schwartz, Bramming Byhistoriske Arkiv
Vi bringer i år en række artikler om banen og byens 150-års jubilæum. Dette er en af dem.
