Station og toiletbygning set fra sporsiden mod nordøst. Damplokomotiv med vogne holder på stationen. Billedet med den gode komposition er forsiden af et postkort. Ud fra forsiden kan billedet dateres til at være i perioden 1900 – 1916, idet perrontaget kom til i 1900 og de tilbyggede sidefløje, som kom til i 1916, er ikke på billedet. Ved at vende postkortet kan ses et poststempel fra 1909, så perioden kan angives til 1900 – 1909.
I anlægsperioden blev det besluttet at den nye strækning skulle have en tilslutning sydpå til Ribe, og som tilslutningspunkt valgtes Bramming station. Bramming station skulle nu være en klasse 4 station.
Dette betød at der skulle udarbejdes nye planer for stationen og i begyndelsen af 1874 hvor de fleste af stationerne på strækningen næsten var færdige var byggeriet af Bramming station knap startet.
Ved åbningen af den nye bane i 1874 stod stationen færdig, men de ekstra faciliteter der var behov for ved et trafikknudepunkt blev først nødvendige ved Bramming-Ribe banens åbning 1. maj 1875. Længdebanen, som blev anlagt primært på grund af godstrafik, fik nu også en stor del persontrafik. Ribe havde tidligere haft daglige dilligenceforbindelser til blandt andet Varde og Kolding, og med Esbjerg-Lunderskov banens åbning, erstattedes disse forbindelser med dilligencetrafik mellem Bramming og Ribe, for senere stort set at blive afløst af togtrafik med Bramming-Ribe-banens åbning.
De udendørs forhold for persontrafikken var ikke optimale på Bramming station. I de perioder hvor der ikke var adgang til ventesalene, måtte man vente udenfor indtil det tilsluttende tog dukkede op. På perronerne var der sparsom belysning, der var ingen overdækning, og der var klager fra de der ofte benyttede stationen – især fra handelsrejsende.
I maj 1898 skulle en repræsentant fra et firma i hovedstaden til Ribe. Da han ankom til Bramming måtte han ud af toget og stå med sine prøvetasker i kraftig regn og vente indtil toget til Ribe afgik. I prøvetaskerne var ting der ikke tålte fugt, blandt andet marcipan, og selvom de ødelagte vareprøver måske ikke udgjorde nogen stor værdi, var de dog værdifulde for repræsentanten, idet de var del af formålet med turen.
Noget andet der var klager over var belysningen der især var et problem i vintermånederne. Det hed sig, at på stationerne i Bramming og Skjern, risikerede de rejsende at brække både arme og ben i det ravnsorte mørke. På folketingets torsdagsmøde oktober 1898, hvor finansloven var til 1. behandling, bragte den lokale (Ribe) folketingsmand Jens Busk problemet op.
“Af de fire store jyske Landstationer, hvor Trafiken var særlig stor, var Bramminge alt for stedmoderlig behandlet. Den burde som de andre forsynes med Perrontag. Manglen deraf gik i alt for høj Grad ud over det ventende Publikum og deres Bagage.”
En proces med at udbedre forholdene på stationen var på dette tidspunkt allerede i gang men en bevilling på finansloven var selvfølgelig nødvendig.
Der blev afsat 17.200 kroner til forbedring af belysning på Bramming og Skjern stationer, og 9.000 kroner til overdækning på Bramming station.
Den 17. oktober 1900 kunne man for første gang se station og perroner oplyst af nye lamper med auer-brændere. Disse brændere gav 10-20 gange mere lys end normale brændere.
Kort efter stod perrontaget færdig – kun manglede lidt malerarbejde. Udover dette var der også sat nye vinduer og døre i stationens forside, og alle tre perroner var blevet forlængede.
Man kunne nu glæde sig over de forbedrede forhold på stationen, men skulle man klage over noget, var det den stadig sparsomme belysning under perrontaget. Her var stadig de gamle petroleumslamper.
I Ribe Stiftstidende kunne man den 5. marts 1901 læse følgende:
“Ironi. Under denne Overskrift findes i Landbodagbladet for i Gaar følgende:
..Naar de gode Borgere og Vælgere i Bramminge slutter Adressen til Busk med en Tak for, hvad han alt har udrettet for Bramminge maa man være ualmindelig naiv, dersom man ikke kan se, at det er Ironi. Hr. Busk har da ogsaa opfattet det saaledes; thi hans Svar er om muligt endnu mere ironisk, naar han henviser til de gode Gærninger. han har gjort for Bramminge By i Løbet af 25 Aar, og der kun fremfører Postekspeditionen, Perrontag og Tilskud til en herværende Skole. Gud og Hvermand ved jo, at alle tre Ting var kommen uden Hr. Busks Medvirken. Men saadan er Hr. Busk nu en Gang, immer slagfærdig. Hr. Busk har glemt een Ting. Nemlig hans værdifulde Medvirkning ved Starten af Banken for Bramminge og Omegn. Dette sidste maa endelig ikke opfattes som Ironi.
En Brammingenser.”
Tekst: John Schwartz
Foto: Bramming Lokalarkiv
