Fra en sabotageaktion under besættelsen. Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv
I år markeres 80-året for befrielsen. Her mindes vi fire lokale unge mænd, der mistede livet i deres frihedskamp for Danmark
Hent den originale artikel fra avisen her
FRIHEDSKAMP – ”Kære Far, kære Mor og kære alle søstre! naar I faar dette Brev, er jeg sikkert ikke mere, men sørg ikke over mig, jeg er død med en god samvittighed. Jeg synes kun jeg har gjort, som min samvittighed bød mig – tænk paa alle de mange, der har maattet dø som mig, under denne krig …”
Ordene er den 22-årige frihedskæmper, Jens Thue Jensens. De er skrevet fra hans celle i Vestre Fængsel lørdag den 10. marts 1945, efter at han om formiddagen var blevet dømt til døden af en tysk krigsret. Få timer senere blev han henrettet.
Den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt havde siden sommeren 1943 vokset sig stadig større og mere indgribende i form af demonstrationer, illegale blade og lokal sabotage. En flok unge elever fra Aalborg Katedralskole, Churchill-klubben, havde i foråret 1942 magtet at udfordre tyskerne med ildspåsættelse, hærværk og våbentyverier. Drengenes aktioner vakte respekt og beundring landet over, og inspirerede mange unge til at gå ind i modstandsarbejdet. Også Jens Thue Jensen.
Han var tilflytter fra Ribekanten og læste til civilingeniør i København, da han i sommeren 1943 blev indkaldt til at aftjene sin værnepligt i Ringe på Fyn. Den 29. august erklærede den tyske værnemagt imidlertid militær undtagelsestilstand og gennemførte aktioner over hele landet for at afvæbne det danske forsvar. Det skete også på militærlejren i Ringe, og oplevelsen gjorde Jens Thue Jensen stærkt optaget af det illegale arbejde. I begyndelsen agerede han på egen hånd med blandt andet opmåling og kortlægning af tyske befæstningsværker samt udfærdigelse af skitser som han fik videresendt til de allierede i London – og den 3. juni 1944 grundlagde han, ved et møde i et havehus, sammen med to kammerater en sabotagegruppe i Bramminge.
Et af gruppens stiftende medlemmer var den kun 20-årige Helge Brock Iversen. Han læste jura i Aarhus, men store dele af undervisningen blev indstillet på grund af krigen, og han måtte rejse hjem. Helge var uhyre initiativrig. Han deltog først i illegalt pressearbejde og senere i sabotage. Desuden var han instruktør i Sydvestjylland og aktiv ved oprettelsen af flere sabotagegrupper. På et tidspunkt deltog han blandt andet sammen med Jens Thue Jensen i tyverier fra tyske våbenlagre.
Det andet stiftende medlem, den 26-årige kommis Hans Silas Nielsen, var født i Skjern og søn af stationsforstanderen i Tjæreborg. Efter endt uddannelse gik han i 1943 ind i modstandsbevægelsen. Først arbejdede Silas Nielsen som selvstændig og deltog i flere sabotager. Derudover rejste han som kurer mellem den sydjyske modstandsledelse og lederen af den militære modstandsorganisation i Jylland. Som en af de ældste og mest erfarne i modstandsarbejdet blev Hans Silas Nielsen Bramminge-gruppens hovedkraft.
Gruppens fjerde fremtrædende medlem var den 27-årige murersvend Robert Nielsen Pedersen fra Bramminge.
Blandt gruppens mange, vellykkede aktioner kan nævnes sprængningen af vandposten og kontroltårnet på Bramminge Station i efteråret 1944. Byen var et vigtigt knudepunkt, både for Fredericia-Esbjerg linjen og for Brande-Tønder linjen.
En nat i september 1944 skulle gruppen udføre en sprængning på banelinjen mellem Sejstrup og Gredstedbro. Aktionen var en succes, om end et medlem af gruppen blev taget af tyskerne, og resten af Bramminge-gruppen måtte dagen efter gå under jorden.
Så skete noget, som kom til at ændre alt. Kort før juleaften 1944 blev Thue Jensens bolig i Esbjerg ransaget af Gestapo. Thue Jensen var ikke hjemme, men i samme ombæring blev Helge Brock Iversen arresteret, da han boede til leje hos Thues søster. Efter et kort ophold i Esbjerg arrest, førtes Brock Iversen til Kolding, og siden til Frøslev.
Det lykkedes Jens Thue Jensen og Hans Silas Nielsen at flygte til København, men da to centrale modstandsfolk i Kolding netop var blevet arresteret, blev de to unge sendt tilbage til Jylland som afløsere. Den 22. februar 1945 vendte de to kammerater fra Bramminge-gruppen derfor tilbage til hovedlandet. Den dag var der razzia på Kolding banegård, og den tæt pakkede perron myldrede med Gestapofolk. Netop som Jens Thue Jensen steg af toget blev han udpeget af en berygtet stikker.
Sammen med Silas Nielsen blev Thue Jensen ført til Staldgården, Gestapos hovedkvarter i Kolding. Han blev kastet i fængsel og under timelange forhør udsat for vold og tortur, men forgæves. Gestapo fik intet ud af ham. I begyndelsen af marts blev han så, sammen med Helge Brock Iversen, overført til Vestre Fængsel i København.
Sent om aftenen den 10. marts 1945 blev Jens Thue Jensen og seks andre dødsdømte, deriblandt Helge Brock Iversen og Hans Silas Nielsen, ført til Ryvangen, hvor de blev henrettet. Thue Jensen blev dødsdømt for spionage, sabotage samt formidling af skitser over maskingeværreder og befæstningsanlæg til de allierede. Brock Iversen for delagtighed i sabotage, mens Silas Nielsen blev dømt til døden for delagtighed i sabotage og transport af våbenmateriale beregnet for sabotage.
Robert Nielsen Pedersen og et andet medlem fortsatte sammen arbejdet i regionen. Her blev de begge taget tre uger før kapitulationen og overført til Staldgården. Skønt den unge murersvend undgik at dele ulykkelig skæbne med sine tre kammerater, slap heller ikke han for et tragisk endeligt. Nielsen Pedersen blev den 8. maj 1945 dræbt ved vådeskud i forbindelse med en razzia.
Efter befrielsen blev de henrettede hentet hjem til Bramminge, og den 20. juni 1945 blev de, sammen med Robert Nielsen Pedersen, begravet fra Sct. Ansgar kirke. Byens borgerne havde samlet ind til en mindelund på kirkegården, der blev indviet i oktober 1946. Her kan man finde de fire navnesten for frihedskæmperne Jens, Hans, Helge og Robert anbragt efter verdenshjørnerne i et cirkelformet bed.
Tekst: Kirsten-Elisabeth Nielsen
Mindehøjtidelighed
Igen i år bliver der en mindehøjtidelighed ved mindelunden på kirkegården ved Sct. Ansgar kirke. Arrangementet finder sted søndag den 4. maj klokken 17, hvor der bliver sunget en række befrielsessange.
Fra Bramminge til Bramming i 1968
Bramminge var byens navn indtil 1968. Her vedtog Stednavneudvalget at fjerne -e’et.
Den ø-danske endelse -inge havde bredt sig fra flere østdanske stationsbyer. At den var nået Bramming skyldtes især, at byen var befolket af tilflyttere og kendt på Sjælland.
