Et brag af en baggårdsfestival inde midt i Bramming

Dansen gik lystigt foran scenen og mange publikummer sang med på de kendte sange.

På tærsklen til sommeren bød Kosmorama på 12 timer med fest og musik i lange baner

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FESTIVAL – Sjældent har så mange mennesker i Bramming været samlet på samme sted og ude under åben himmel, som tilfældet var lørdag den 15. maj. Med sommeren lige lukt forude bød Kosmorama, nemlig til festival i baggården bag spillestedet.

Baggårdsfest ved Kosmorama i Bramming 2024. Foto: Jens Bytoft, Bramming Posten
Også børn og unge fik fornøjelse af Baggårdsfesten i gården bag Kosmorama.

Seks bands, 12 forrygende timer og masser af musik, fest, farver og fadøl blev det til for de i hundredevis af publikummer i alle aldre, der mødte op på denne sidste lørdag i maj, hvor vejret også viste sig fra sin pæne side.
Især var det lokale bands, der var ’på plakaten’.

Notterne fra Bramming. Foto: Jens Bytoft, Bramming Posten
Det lokale band, Notterne, fik virkelig fyret op under publikum med en stribe solide hits fra de seneste årtiers danske musikunivers.

Møller og Skuldbøl lagde ud, efterfulgt af Rasmus Nøhr. Midt på eftermiddagen kom turen til Notterne, der virkelig fik fyret op under publikum. Herefter overtog til Johnny Madsen Jam og siden The Glam scenen, inden bandet Midt om Natten rundede festivalen af ved midnatstid.
Kosmorama kan notere en virkelig solid succes – og det hele blev jo ikke ringere af, at en stribe gavmilde sponsorer sørgede for, at der var gratis adgang for alle.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Finn Arne Hansen

Finn Arne Hansen