Foreningen har sin helt egen vision om ’tog til fremtiden’. Den handler blandt andet om kunst i kommandoposten og mere liv i selve stationsbygningen.
Stationens førstesal skal indrettes til et sted for unge mennesker. Det samme skal det tidligere godsafsnit. Tunnellen skal forlænges – og så skal der kunst i kommandoposten
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VISION – Gennem flere år har foreningen Banegårdens Venner haft et stort ønske om, at få førstesalen på stationsbygningen i Bramming renoveret og indrettet til uddannelses- og fritidsaktiviteter for unge mennesker. Det ønske kan nu være godt på vej til at blive opfyldt, efter at en god håndfuld folketingspolitikere har været på besøg og fået en rundvisning på stedet.
I hvert fald har foreløbig to af gæsterne, SF’erne Karina Lorentzen Dehnhardt, Kolding, og Jørgen Kvist, der har sine rødder i det vestjyske, meldt tilbage, at de vil arbejde videre for at få projektet realiseret.
”Vi taler ofte om, at unge skal blive boende uden for de største byer. Så skal vi også skabe steder, hvor de har lyst til at være, og hvor de kan mødes, lære og skabe fællesskaber. De frivillige i Bramming har taget initiativet. Nu bør vi som samfund gøre vores for at støtte op om dem, og hjælpe med at få førstesalen på stationsbygningen gjort levende igen. Det vil vi kæmpe for i Folketinget,” hedder det i en udtalelse fra de to landspolitikere.
I besøget deltog desuden Socialdemokratiets Anders Kronborg, Venstres Stephanie Lose, Ulrik Knudsen fra Danmarksdemokraterne, den konservative Frederik Bloch Münster samt Frida Bruun fra Moderaterne og Christian Kirk fra Dansk Folkeparti – men for foreningen Banegårdens Venner slutter ønskesedlen ikke med en renovering af stationsbygningens førstesal.
”Det vil være rigtig dejligt, hvis vi kan få gang i dét projekt. Det er, som nævnt, et længe næret ønske, og der er et behov for at skabe aktivitet og læring for de unge i området,” fastslår foreningens formand, Kaj Emil Koman-Mejer.
Han mener dog også, at banegårdens tidligere godsafsnit bør komme i betragtning, når talen falder på nye tilbud til de unge.
”Det er et fint lokale, under tag. Det kan sagtens indrettes til eksempelvis et danselokale, her kunne være en boksering, måske et knallertværksted eller noget helt fjerde. Lokalet appellerer til aktiviteter af mere fysisk karakter, men i dag ligger det jo nærmest øde hen og bliver stort set kun brugt til opbevaring,” fortsætter Kaj Emil Koman-Mejer.
Som de fleste efterhånden har bemærket, arbejder foreningen også ihærdigt for at få den eksisterende perrontunnel under banegårdens spor et og to forlænget. Det ønske bunder ikke mindst i den kendsgerning, at skinnerne ofte bliver krydset ulovligt af mennesker, der ser det som en hurtig – men livsfarlig – genvej til og fra Sydbyen.
”Indtil videre har Banestyrelsen dog ikke udvist den store velvilje til at bakke op om dét projekt, men vi arbejder videre, blandt andet i form af en underskriftsindsamling,” tilføjer Kaj Emil Koman-Mejer.
For formanden er der desuden et stort perspektiv i at få udnyttet den nu ubemandede kommandopost, der rager i vejret midt i området. Eksempelvis kunne det blive et fantastisk spændende atelier for lokale kunstnere, gerne med skiftende udstillinger, mener han.
”Der er vist nok noget teknisk udstyr derinde, men ellers står den bare dér, tom og trist at se på. Ikke desto mindre rummer den en spændende, lokal historie, da en gruppe lokale frihedskæmpere sprængte den i luften under Anden Verdenskrig. Den fortjener at komme til ny ære og værdighed,” lyder det fra Kaj Emil Koman-Mejer.
Han og den forening, han er formand for, ser også gerne, at den lokale veteranjernbane, Veterantog Vest, bliver knyttet tættere til fremtidige planer for den gamle banegård, der i fjor fejrede sit 150 års jubilæum.
”De knokler på for at bevare og restaurere fortidens materiel. De gør et stort arbejde, men er i øjeblikket nærmest ’forvist’ til østlige himmelstrøg, da deres nuværende lokomotiv ikke kan kommunikere med DSBs nye signalsystem. Jeg håber, de bliver tilgodeset med et nyt, gammelt, tog, så de kan vende tilbage til deres ’hjemme(jern)bane’ og dermed skinnerne mellem Bramming, Ribe og Tønder,” fastslår Kaj Emil Koman-Mejer.
Tekst og foto: Jens Bytoft
Formanden for foreningen Banegårdens Venner, Kaj Emil Koman-Mejer, har gør sig mange spændende tanker om fremtiden for den 150 år gamle banegård i Bramming.
Ejet af DSB, men lejet ud til Esbjerg Kommune
Banegården i Bramming er ejet af DSB men udlejet på en uopsigelig kontrakt til Esbjerg Kommune. I dag rummer bygningen blandt andet den populære Café Délice, kommunal borgerservice, offentlige toiletter og ventesal samt et lokalt bryghus, ligesom foreningen Banegårdens Venner selv råder over en del af lokalerne, mens andre står tomme.
I juletiden er der julemarked – og selve juleaften gerne et arrangement for enlige. Under bygningen er der en stor, men lavloftet kælder.
