Havn og landsdelen forbindes – og to nye byer er på vej.

Stationen i Gørding omkring 1900. Før 1874 var der ingen by mellem Gørding og Tjæreborg. I 1874 var der en stor stationsbygning mellem Gørding og Tjæreborg samt stationsbygninger i disse byer. I dag er der en stor stationsbygning og en by, mellem Gørding og Tjæreborg – men i Gørding og Tjæreborg er stationsbygningerne forsvundet.

Man kunne allerede den 6. juni 1972, efter at besigtigelses- og ekspropriationsforretningerne var tilendebragt læse i Ribe Stiftstidende om de kommende baner.
Stationen i Esbjerg skulle lægges ved Esbjerggaarde og forbindes med havnen med et spor. Lidt udenfor “den lille fremtidige bebyggelse” skulle banen dele sig med en bane nordpå (mod Varde) og den anden, “Den sydjyske Tværbane” mod vest. Denne bane skal gå forbi Jerne og Nourup til et sted nord for Tjæreborg, hvor den første station skal anlægges. At den nævnes som den første station må skyldes at stationen i Esbjerg ikke regnedes som en egentlig station, men blot som et endepunkt hvor godset skulle omlades.
Stationen ved Tjæreborg forventedes at få betydning idet den ville ligge ved landevejen til ladepladsen Roborghus, hvorfra en stor del tørv, korn m.m. udskibedes til Fanø, Før og Sild.
Efter banen og stationen var anlagt i 1874, flyttede kro og siden købmandshandlen og tømmerhandlen ind til dette nye knudepunkt for den lokale trafik i henholdsvis 1874, 1904 og 1908.
Banen skulle nu føres via en større bro over Sneum å, der på den tid var kendt for sit gode laksefiskeri.
Forbi Kikkenborg og lidt øst for landevejen skulle anlægges den anden station, der med tiden ventedes at få betydning som udgangspunkt for en eventuel sidebane til Ribe. En sådan bane var allerede ved at blive udstukket i landskabet og følger hovedsagelig landevejen til Ribe. Samtidig skulle, efter sigende preussiske, ingeniører være i færd med at udstikke en bane syd fra og op til grænsen ved Vester Vedsted.
Fra Bramming går banen over Ilsted og til Gørding hvor den tredie station placeres mellem Gørding og Tange og skal have navn af Gørding station.
Allerede inden banen var etableret fik den stor betydning for egnen.
På Kikkenborg kro afholdtes der onsdag 3. januar 1873 kl. 13 licitation over kørsel af omkring 300.000 mursten fra Bramming teglværk til Bramming station, samt til de nærmeste vogterhuse på begge sider, samt vogterhuse i Sneum sogn samt Ilsted og Aike byer. Samtidig afholdtes der licitation over strygningen af 1.500.000 klyne på Bramming mose, samt kørsel af disse til Bramming teglværk.
Det skal bemærkes at bevogtningen ved overgangen Søndergade (nu Ribevej) og Storegade/Jernbanegade fra starten blev foretaget af personale fra stationen, indtil der i 1900 blev sat et vogterhus (20a) i udbud.
I februar 1874, er på Esbjerg-Lunderskov strækningen, tre fjerdedele af jordarbejdet fuldført. Samtlige stenkister og hvælvede broer er byggede og underbygningen af de åbne broer er fuldført. På stationerne er bygningsarbejderne påbegyndt og med undtagelse af Bramming station, er enkelte af hovedbygningerne bragt under tag.
Samtlige banevogterhuse er under opførelse og de fleste er under tag. Sporlægningen er påbegyndt og er færdiggjort i en længde af tre-fire kilometer fra Lunderskov mod vest.
Arbejdet med strækningen Esbjerg-Varde er godt i gang, men strækningen Varde-Ringkøbing er allerede forsinket.
Søndag den 30. august 1874, skete en arbejdsulykke. Om formiddagen var formanden ved grusgravningen ved Gørding station kørt til Bramming med fem grus-vogne forspændt med tre heste, for at hente en del sveller og skinner. Til at udføre arbejdet med pålæsning, var et antal arbejdere med – heriblandt en svensker, Carl Anderson.
På Kikkenborg Kro havde disse arbejdere set en lejlighed til at nyde en del spiritus mens formanden forhandlede med ingeniør Corfitzen om materialer. De blev en del berusede men ikke i overordentlig grad. Dog var især Carl Anderson noget overstadig.
Under kørslen fra Bramming til Gørding sprang han mellem vognene, hvilket var muligt da de på-læssede skinner og sveller skabte forbindelse mellem vognene. Formanden og de andre arbejdere opfordrede ham til at lade være med dette springeri – men forgæves.
Da vogntoget ankom til S. Bøel hvor der var vigespor og hvor der skulle holdes, skete ulykken. Idet man gjorde klar til at standse vognene, sprang Anderson ned fra den forreste vogn, faldt og landede på ryggen med hovedet og den ene arm på skinnerne. Det var ikke muligt at standse vognene der var mindre end en halv meter fra ham. Den forreste vogn kørte over ham og knuste hovedet og højre arm. Ved et efterfølgende forhør konkluderedes at ulykken alene skyldtes Anderson og hans uforsigtighed.

Tekst: John Schwartz
Foto: Gørding Sognearkiv

 

Finn Arne Hansen

Finn Arne Hansen