Det kræver fire personer, når skal spilles bridge, og i klubben er bestyrelsen altid behjælpelig med at finde en makker, hvis der mangler en til et bord. Fra venstre er det Birthe Samsøe, Olaf Nielsen, Bent Hermansen og Ulla Clausen.

Der er mange gode grunde til at spille bridge. Dem vil medlemmer af den mere end 80 år gamle Bramming Bridgeklub fortælle om, når klubben snart holder åbent hus

BRIDGE – Der er kortspil, og så er der bridge. Kongen over alle kortspil. I hvert fald og ikke uventet, hvis man spørger sig for i Bramming Bridgeklub. Klubben har store og rummelige lokaler på Industrivej 7, hvor bordene står opstillet perfekt til kortspil – det er jo trods alt det, det handler om. Men det handler også om så meget mere, fortæller Ulla Clausen.
”Jeg har altid kunnet lide at spille kort, og jeg er to gange blevet alene. Der var bridgeklubben min redningskrans. Begge mine mænd blev syge, men jeg fortsatte med at spille kort. Hvor har jeg været glad for det.”

Eller som Birthe Samsøe udtrykker det:”Bridge er udfordringer, hjernegymnastik og så er det socialt samvær. Der er mange af os her i klubben, som også ses privat.”
I Bramming Bridgeklub spilles der turnering mandag og torsdag aften i sæsonen, der vil sige fra først i september til slut april. I sommerperioden er der drop-in bridge hver mandag, hvor man dog skal tilmelde sig senest på dagen kl. 15. Så der er rige muligheder for at prøve kræfter med kortspillet.
”Til drop-in møder vi også folk, der spiller i andre klubber. Og vi kan tage til Ribe, Esbjerg eller Varde og spille,” forklarer Bent Hermansen.

Mangler yngre spillere
Det er der dog for få, som har. Lyst til at spille bridge, altså.
”Der mangler unge i vores klub,” siger Ulla Clausen.

I de større byer er der skolebridge, som på den får unge til at spille bridge, så de kommer i bridgeklubberne. Det har vi ikke i Bramming,” forklarer klubbens formand Henning Pedersen:
”Så vi har undervisning her hvert år, hvis nogen melder sig. For man skal lære at spille bridge. Man går normalt til undervisning en vintersæson, og så er man klar til at spille året efter.”

”Det er en fordel at begynde som ung. Men selv om man er ældre, kan man sagtens lære det,” siger Olaf Nielsen, der selv var 31, da han begyndte at spille bridge. Han tilføjer:
”I bridge betyder alder ikke noget!”
”Jeg er født i 1945, og begyndte først at spille i 2013. Bridge hjalp mig gennem en krise i mit liv,” fortæller Birthe Samsøe.’

Håber på flere end 68 medlemmer
I seneste sæson havde Bramming Bridgeklub 68 medlemmer. Klubben håber på lidt flere i de kommende år, og for at vise, hvad klubben har at byde på, er der åbent hus i klubben søndag den 30. august.
Her kan besøgende også se, at alt går korrekt til, når der spilles bridge. En maskine blander kortene, og efter hvert spil taster spillerne resultaterne ind på en lille håndterminal, så de registreres hos Dansk Bridgeforbund, der lynhurtigt udregner hver spillers handicap.

Tekst og foto: Martin Wilde

Fra forhandlings-protokollen

Den gamle forhandlingsprotokol, som er sirligt ført med skråskrift, rummer bridgeklubbens historie fra de indledende møder, før klubben blev stiftet, helt frem til september 1994.

Af protokollen frem går det, at:

• Bramming Bridgeklub er stiftet i november 1945.
• Den første undervisning og vejledning blev givet af bankbestyrer Thyssen.
• Det første år udgjorde kontingentet 8 kroner. Dertil kom et gebyr ved indmeldelse på 5 kroner.
• I 1964 besluttede generalforsamlingen, der blev holdt på Hotel Kikkenborg, at kontingentet nu skulle være 20 kroner.
• På bageste side konstaterer klubbens daværende formand, Erna Schmidt, at protokollen rummer mange minder, og hun undrer sig over, at der ikke er skrevet i protokollen fra 1.9.1952 til 12.12.1961.
• Olafs hustru valgte bridge frem for børnepasning
• 88-årige Olaf Nielsen har i 57 år spillet bridge hver mandag og torsdag

BRIDGE – Humøret er godt. Hjernen er endnu bedre. Olaf Nielsen flyttede til Bramming i 1967, og siden 1969 har han spillet bridge i Bramming Bridge Klub. Han begyndte sent i livet, mener han selv. Først som 31-årig – og det ved lidt af et tilfælde.
”Jeg begyndte, fordi min bror og hans hustru havde et barn. Det kunne vi da godt passe, mente jeg. Det syntes min hustru ikke, så vi begyndte at spille bridge,” fortæller Olaf Nielsen:
”Vi har spillet i mange år og min hustru har undervist i bridge, men nu spiller hun ikke mere. Det er ærgerligt, for hun spiller en rigtig sober bridge,” fortæller Olaf Nielsen, der efter 57 år i samme klub har et af Bramming Bridge Klubs bedste handicap.
”Vi var heldige, at der var mange i klubben, som var gode til at lære os at spille bridge.”

Olaf Nielsen fortæller, at han bliver ved, fordi der er udfordringer i spillet.
”Jeg kan lide at spille med mange forskellige om sommeren, når der er drop-in bridge. Om vinteren har vi vores faste partnere, vi spiller med.”
Ifølge Olaf Nielsen var Bramming tidligere blandt bridgespillere landet over kendt som bridgens Mekka.
”Vi har gennem tiden haft rigtig mange her i klubben, der var rigtig gode til at spille kort. Bramming har altid været en stor bridge-by,” slutter han.

Tekst og foto: Martin Wilde