Juleaften i Brammings gamle banegård

Ulla og Kaj Emil Koman-Mejer har holdt julefest for enlige og ensomme i Fredagsklubbens lokaler på banegården i Bramming siden 2015. Begge er desuden engagerede i klubbens arbejde samt i foreningen Banegårdens Venner.

Ægteparret Ulla og Kaj Emil Koman-Mejer inviterer ensomme på ande- og flæskesteg

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

SAMVÆR – Jul i den gamle banegård. Jo, det lyder som titlen på en filmatiseret roman af Morten Korch. Det er det ikke. De to hovedroller bliver heller ikke spillet af Poul Reichardt og Astrid Villaume, men af ægteparret Ulla og Kaj Emil Koman-Mejer fra Bramming. I den sidste halve snes år har de nemlig budt til julefest med flæske- og andesteg, hjemmelavet risalamande, øl, vin, julesange samt pakkeleg og gaver til alle, der har svært ved at sidde alene hjemme på årets store dag.

”Ja, vi har gjort det siden 2015, så vi har faktisk 10-års jubilæum i år, bortset fra et enkelt år, hvor vi måtte aflyse på grund af coronaen,” fortæller ægteparret.

Stedet er byens banegård, i de lokaler, hvor Fredagsklubben holder til. De bliver pyntet op, bordene festligt dækket, og i løbet af eftermiddagen begynder den liflige duft af julemad at brede sig fra det lille køkken – og såmænd også ud over banegårdens perroner.

Altså er der hverken tale om en bog eller en film. Det er virkelighed og julelysende omsorg for andre mennesker. Ingen skal nemlig sidde alene hjemme juleaften, mener ægteparret, der hvert år får besøg af mellem 25 og 30 gæster.

”Det kan være enlige og ensomme i al almindelighed. Det kan være et menneske, der har mistet sin ægtefælle – eller en familie, hvor et kært medlem er gået bort,” oplyser Kaj Emil Koman-Mejer, der gerne står for at tilberede ænderne, mens fru Ulla på forhånd har lavet risalamanden hjemme på Birke Allé i Bramming.

Duften af andesteg

”I begyndelsen lavede vi også flæskestegen selv, men efterhånden blev det for meget. Nu henter vi den i stedet udefra, men duften af andesteg vil vi altså ikke undvære, fastslår Ulla Koman-Mejer.

”Vi begynder ved 16-tiden. Gæsterne kommer som regel dumpende lidt efter lidt, både fra Bramming og nærmeste omegn, men også fra Gørding og Ribe, hvorfra det er let at stige på et tog.”

”Først får vi kaffe og småkager, synger et par sange og hygger os med hinanden. Senere kommer maden på bordet. Til desserten er der to mandelgaver, fordi vi er så mange – og så er der pakkeleg, med garanti for, at der er en gevinst til alle,” forsikrer ægteparret.

Dagens pakker og gaver er ofte købt i genbrugsbutikker. Flere lokale kunsthåndværkere er også flinke til at skænke et eller flere af deres produkter – for ikke at glemme de private donationer, naturalier eller penge, der er med til at gøre det hele muligt.

”Vi opkræver en beskeden ’brugerbetaling’ af vores gæster. Hundrede kroner. Det rækker nu ikke langt, så vi er meget glade for de privatpersoner, der giver et bidrag. Eksempelvis var der en tidligere borgmester, der hvert år kiggede ind, og diskret lagde en tusind krone-seddel på bordet,” afslører Kaj Emil Koman-Mejer.

”Og en lokal bi-avler har skænket adskillige glas honning,” tilføjer Ulla Koma-Mejer.

”Vi slutter aftenen med kaffe, og ved godt 22-tiden plejer vi at sende gæsterne hjem med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår. Herefter tager vi selv hjem for at slappe lidt af, men 1. juledag er Kaj Emil tidligt oppe. Han sørger nemlig for, at der bliver ryddet pænt op og gjort rent i Fredagsklubbens lokaler,” slutter Ulla Koman-Mejer.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Jens Bytoft

Jens Bytoft