Klimakrisen spiller ind på juleshowet

Kongens to børn, prinsen og prinsessen, møder julemanden, der dog lige præcis denne øvedag havde glemt sit lange, hvide skæg. De 17. børn fra Gadespejlet opfører forestillingen to gange.

Julemandens kane er blevet væk, så den tapre prins og den smukke prinsesse må drage ud i verden for at lede

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TEATER – Den globale opvarmning spiller sin helt egen rolle, når børn fra Amatørscenen Gadespejlet senere på måneden går på scenen med en forestilling om julemandens kane, der blev væk. Den fortvivlede gammelfar med det lange, hvide skæg, har nemlig mistet sit flyvende transportmiddel, og klager derfor sin nød til kongen og dronningen på slottet. I et brev meddeler han, at såfremt kanen ikke bliver skaffet til veje inden juleaften, kan han jo ikke komme ud med julegaver til børnene.

Det er en alvorlig sag, men da kongen er plaget af slidgigt i knæene, kan han ikke rejse ud for at lede efter noget som helst. I stedet sender han sine to børn, den tapre prins og den smukke prinsesse, der må bevæge sig ud på en lang og farefuld færd til Nisselandet, hvor julemanden bor, men hvor ligger det land egentlig…?

Juleforestilling 2025, Amatørscenen Bramming . Foto: Jens Bytoft, Bramming Posten

På deres rejse møder parret mange forunderlige skabninger – skovnisser, alfer, levende egetræer, en fløjtende bjørn og et syngende æsel. Alle hjælper de prinsen og prinsessen med at finde vej, men da de endelig når frem til deres destination, er julemanden taget til Påskeøen for at lede. Rensdyret Rudolf afslører samtidig, at julemanden altid holder ferie på Påskeøen efter decembers travlhed, så måske er kanen dér, men lige meget hvad, så er og bliver den pist væk og borte.

Men. Den tapre prins lader sig nu ikke så let slå ud, og da de endelig finder kanen, viser det sig altså, at den globale opvarmning har spillet sin egen rolle i mysteriet…

Forestillingen er skrevet af Danny Bruslund og instrueret af Gadespejlets Mette Sørensen. Der er premiere på Mødestedet på Skolegade i Bramming fredag den 28. november, hvor forestillingen bliver genopført søndag den 30. november.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Finn Arne Hansen

Finn Arne Hansen