I år er det 150 år siden jernbanen kom til Bramming. Byen eksisterede allerede dengang, men mest som spredt bebyggelse. Med banen kom der gang i udviklingen – og derfor er den på en måde byens dåbsattest.
Det hed sig, at på banegården risikerede de rejsende at brække både arme og ben i det ravnsorte mørke
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
HISTORIE – Da jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov blev planlagt, var det meningen at de stationer, der blev anlagt mellem de to byer skulle være af klasse 6. I anlægsperioden blev det besluttet at den nye strækning skulle have en tilslutning sydpå til Ribe, og som tilslutningspunkt valgtes Bramming station. Den skulle derfor nu være en klasse 4 station.
Det betød at der skulle udarbejdes nye planer for stationen, og i begyndelsen af 1874 hvor de fleste andre stationer på strækningen stort set var færdige, var byggeriet i Bramming knap nok begyndt.
Ved åbningen af den nye bane i 1874 stod stationen færdig, men de ekstra faciliteter, der var behov for ved et trafikknudepunkt, blev først nødvendige ved Bramming-Ribe banens åbning den 1. maj 1875. Længdebanen, der især var anlagt på grund af godstrafik, fik nu også en stor del persontrafik.
De rejsende måtte vente udenfor
De udendørs forhold for persontrafikken var dog ikke optimale på stationen i Bramming. I perioder, hvor der ikke var adgang til ventesalene, måtte de rejsende vente udenfor indtil det tilsluttende tog dukkede op. På perronerne var der sparsom belysning, der var ingen overdækning, og der var klager fra de rejsende, der ofte benyttede stationen.I maj 1898 skulle en repræsentant fra et firma i hovedstaden til Ribe. Da han ankom til Bramming måtte han ud af toget, og stå med sine prøvetasker i kraftig regn og vente, indtil toget til Ribe afgik. I prøvetaskerne var varer, der ikke tålte fugt, blandt andet marcipan, og selvom de ødelagte prøver måske ikke udgjorde nogen stor værdi, var de dog værdifulde nok for repræsentanten, idet de var en del af formålet med turen.
Klager over belysning
Noget andet, der blev klaget over, var belysningen, der især om vinteren var et problem. Det hed sig, at på stationerne i Bramming og i Skjern, risikerede de rejsende at brække både arme og ben i det ravnsorte mørke.
På et torsdagsmøde i Folketinget i oktober 1898, hvor finansloven var til behandling, tog den lokale Ribe-folketingsmand, Jens Busk, problemet op.
“Af de fire, store jyske Landstationer, hvor Trafikken var særlig stor, var Bramminge alt for stedmoderlig behandlet. Den burde, som de andre, forsynes med Perrontag. Manglen deraf gik i alt for høj Grad ud over det ventende Publikum og deres Bagage”, hævdede Jens Busk.
En proces med at udbedre forholdene på stationen var på det tidspunkt allerede i gang, men en bevilling på finansloven var selvfølgelig nødvendig.
Der blev afsat 17.200 kroner til forbedring af belysningen på Bramming og Skjern stationer og yderligere 9.000 kroner til overdækning på Bramming station.
Og der kom lys…
Den 17. oktober 1900, kunne man, for første gang, se station og perroner oplyst af nye lamper med auer-brændere, der gav 10-20 gange mere lys end normale brændere.
Kort efter stod perrontaget færdig. Kun manglede lidt malerarbejde. Udover det var der også kommet nye vinduer og døre i stationens forside, og alle tre perroner var forlænget.
De rejsende kunne nu glæde sig over bedre forhold på stationen, og skulle man klage over noget, var det stadig den sparsomme belysning under perrontaget. Den bestod fortsat af de gamle petroleumslamper.
Ironisk hilsen til Jens Busk
I Ribe Stiftstidende kunne man den 5. marts 1901 læse følgende: “Ironi. Under denne Overskrift findes i Landbodagbladet for i Gaar følgende:” ”Naar de gode Borgere og Vælgere i Bramminge slutter Adressen til Busk med en Tak for, hvad han alt har udrettet for Bramminge, maa man være ualmindelig naiv, dersom man ikke kan se, at det er Ironi. Hr. Busk har da ogsaa opfattet det saaledes; thi hans Svar er om muligt endnu mere ironisk, naar han henviser til de gode Gærninger, han har gjort for Bramminge By i Løbet af 25 Aar, og der kun fremføres Postekspeditionen, Perrontag og Tilskud til en herværende Skole. Gud og Hvermand ved jo, at alle tre Ting var kommen uden Hr. Busks Medvirken. Men saadan er Hr. Busk nu en Gang, immer slagfærdig. Hr. Busk har glemt een Ting. Nemlig hans værdifulde Medvirkning ved Starten af Banken for Bramminge og Omegn. Dette sidste maa endelig ikke opfattes som Ironi. En Brammingenser.”
Tekst: John Schwartz
Nogle mellemrubrikker: Redaktionen
Foto: Bramming Byhistoriske Arkiv
I samarbejde med Bramming Byhistoriske Arkiv bringer vi i de kommende måneder en række historiske artikler, der fortæller om nogle af de mere markante begivenheder i byens historie.
